For dig, der er frivillig
Repræsentantskab og Frivilligforum
Repræsentantskabet er Dansk Flygtningehjælps højeste myndighed, hvor der tages beslutninger om Dansk Flygtningehjælps politikker, strategi og hovedindsatsområder. Der er seks frivillige med i repræsentantskabet. Frivillige i repræsentantskabet bliver desuden medlem af DRC Frivilligforum.
DRC Frivilligforum
Frivillige i repræsentantskabet bliver desuden medlem af DRC Frivilligforum, hvor man mødes med ledelsen i Dansk Flygtningehjælp, Frivillig og udvalgte medarbejdere 2-3 gange om året. I forummet diskuteres aktuelle emner og problemstillinger for flygtninge og frivillignetværkets indsats, samt input til eksempelvis Frivilligbladet, kurser, projekter og indsatser.
Valg til DRC Frivillligforum
Der afholdes valg hvert andet år (i ulige år). Udover de seks repræsentanter vælges der også tre suppleanter.
Alle registrerede frivillige kan opstille til valg. Der bliver adviseret om valg i løbet af januar og valget afsluttes inden udgangen af marts.
Praktisk info
DRC Frivilligforum mødes i Dansk Flygtningehjælps hovedkvarter på Borgergade 10, København K.
Udgifter til transport og ophold for medlemmer i forbindelse med møder dækkes af Dansk Flygtningehjælp.