Integrationslovgivningen
Få indsigt i aktuelle regler og muligheder for flygtninge og familiesammenførte, herunder bolig, integration og offentlige ydelser. Du bliver også opdateret på nye love som arbejdspligt og kontanthjælp.
Dato12. november 2024
17:00 - 19:00
Gratis
Tilmeldingsfristen er overskredet.
Efter tilmelding vil du modtage et link til arrangementet.
For flygtninge og familiesammenførte kan de mange lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet gøre det ekstra udfordrende at navigere i det danske samfund. Hvilke rettigheder og muligheder har man efter meddelt opholdstilladelse i Danmark?
På kurset vil du som frivillig blive opdateret på de aktuelle vilkår, herunder visitering, bolig, modtagelse og integration i kommunen og mulighederne for at få offentlige ydelser.
Du vil også få viden om de nyeste tendenser og indblik i den kommende arbejdspligt og det nye kontanthjælpssystem, som er to af de love, som Folketinget skal behandle i efteråret 2024.
Oplægsholder
Sine Hav, integrationsfaglig specialkonsulent i Dansk Flygtningehjælp.